Little Beat Records og Bilhuset Taastrup A/S afholder ”Koncert 2008” i Løveburet Taastrup torsdag den 24. april med Ib Glindemanns Orkester og Hans Knudsen Jump Band.
Til den forestående koncert er på ny indbudt en række af foregangsmændene fra Danmarks gyldne swing æra – lykkeligvis endnu vel repræsenteret ved nogle af de fornemste eksponenter for tiden.
Det er glædeligt, at det stadigt er muligt at hylde en forsamling af disse musikere, der i så høj grad bidrog til at holde humøret oppe gennem besættelsesårene, og i øvrigt skabte et glimrende grundlag for efterfølgende generationers musikere at bygge videre på.
Program:
Klokken 14.30 indleder Hans Knudsen Jump Band. Gruppen har med sit varierede og afstemte repertoiret vundet stort indpas hos vore gæster – og medbringer denne gang yderligere Ole ”Fessor” Lindgreen på basun.
Efter kvintettens optræden er Bilhusets køkkenchef fra kl. 16.40 klar med den sædvanlige delikate buffet.
